
NO SCRATCHES · Glaspolering
Ridser i glas? Vi polerer dem væk.
WILLFLO fjerner ridser, slibemærker og mat glas – uden at glasset skal skiftes. Til virksomheder, byggeri og private i hele Danmark.
- 16 års erfaring med glas
- Gratis vurdering
- Dokumentation før og efter
- Egen garanti
- Landsdækkende service
Kunder og samarbejdspartnere
Problemet
Ridset glas er dyrt at udskifte
Ridser opstår ofte under byggeriet: ståluld ved byggerengøring, svejsegnister, værktøj eller forkert vinduespudsning. En ny rude koster glasset, montering og ofte lift eller stillads.
Polering er som regel en brøkdel af prisen og klares på stedet, uden at ruden tages ud.


Ridser i en rude – før og efter polering.
Eksempel fra en opgave
Nybygget hus med 35 ridsede ruder
35 ruder i forskellige størrelser var ridset ved byggerengøring med ståluld. Alle ruderne blev poleret på stedet på 3 dage.
Endnu et eksempel
Kuglegården: ca. 80 vinduer med meget dybe ridser
Ca. 80 hærdede 3-lags vinduer i Kuglegården i København var ridset under rengøring efter renovering af bygningen. Vinduerne blev slebet og poleret på stedet i bygningen på 14 arbejdsdage. Læs casen →
Miljø
Polering frem for udskiftning – mindre spild
Når ridser poleres væk, bliver ruden siddende. Der skal ikke fremstilles, fragtes og monteres nyt glas, og den ridsede rude ender ikke som affald.
Ruden genbruges
Glasset poleres på stedet og bliver brugt videre – i stedet for at blive skiftet ud.
Intet nyt glas
Der skal ikke produceres, fragtes og monteres en ny rude.
Mindre affald
Den gamle rude skal ikke demonteres og bortskaffes. Det giver mindre affald.
Hvem vi hjælper
Glaspolering til alle typer opgaver

Ærlig vurdering
Hvad kan poleres væk – og hvad kan ikke
Kan typisk fjernes
- Ridser fra byggeriet og fra forkert rengøring, fx med ståluld
- Skader efter vinduespudsning
- Aflejringer af mørtel, beton og kalk
- Salt- og kalkaflejringer på skibsruder
- Overfladeridser fra transport og produktion
- Graffiti på glas
Kræver vurdering eller kan ikke poleres
- Dybe ridser tættere på rammen end ca. 7–8 cm kan ikke altid fjernes helt uden risiko for optisk forvrængning
- Svejsesprøjt kan sommetider fjernes, men resultatet afhænger af, hvor dybe skaderne er. Vi anbefaler det sjældent
- Revner og andre strukturelle skader – her skal glasset udskiftes
- Plexiglas – vi arbejder kun med glas
Kan du mærke ridsen med neglen? Fine ridser, som ikke kan mærkes, poleres med ceriumoxid. Dybere ridser slibes først væk med Mirka Abranet og Abralon og poleres derefter helt klare med ceriumoxid.
Sådan arbejder vi
Fra vurdering til klart glas
- Gratis vurdering. Vi ser på glasset, eller du sender billeder, og du får et tilbud.
- Afdækning. Rammer, gulve og omgivelser beskyttes, før vi starter.
- Fine ridser, som ikke kan mærkes med neglen, poleres med ceriumoxid.
- Dybe ridser slibes først væk med Mirka Abranet og Abralon og poleres derefter helt klare med ceriumoxid.
- Kontrol og dokumentation. Resultatet tjekkes med lys og på video for optisk forvrængning og dokumenteres med billeder før og efter.


Garanti
Egen garanti
Ingen optisk forvrængning, ingen synlige matte områder og ingen ridser efter polering.
Glastyper
Alle glastyper
Vi arbejder på alle glastyper undtagen plexiglas.
Tilvalg
Beskyttende coating
Efter polering kan glasset få en beskyttende nanocoating, der gør glasset lettere at holde rent.
Anbefalinger
Det siger vores kunder
»Som byggeleder i Danmarks største typehusfirma står jeg med ansvaret for afleveringen af mange huse hvert år. I den proces kan det desværre ikke undgås, at der indimellem opstår ridser i glaspartier som håndværkerne desværre kommer til at lave. Til at løse den udfordring samarbejder jeg med WillFlo som gang på gang leverer et fantastisk stykke arbejde. […] Jeg kan på det varmeste anbefale WillFlo som en pålidelig samarbejdspartner inden for udbedring af glas.«
Martin Jensen, Teknisk Leder, HusCompagniet A/S · LinkedIn-anbefaling, september 2025
»Jeg gjorde brug af willflo til slibning og polering af en større mængde beskadigede vinduer. Vinduerne var forholdsvist nye, men var desværre blevet beskadigede efter forkert pudsning. Willflo hjalp med slibning og polering af samtlige vinduer, i et lejemål på Ca. 1100kvm. Resultatet blev rigtig godt […]. Jeg kan klart anbefale willflo.«
Kevin Pedersen, Projektleder, Byggeselskab Mogens de Linde · LinkedIn-anbefaling, november 2025
»Jeg kan varmt anbefale Wilflo. De har hjulpet mig med at polere ridser i flere vinduer, og resultatet blev virkelig flot. Arbejdet blev udført hurtigt, professionelt og med stor omhu. En pålidelig samarbejdspartner, som jeg bestemt vil bruge igen.«
Christian Koch, Projektchef, brdr. Thybo · LinkedIn-anbefaling, november 2025
»Kæmpe stor anbefaling! Vinduerne var helt dækket af beton der ikke kunne gå af. Flere andre almindelige vinduespudsere måtte give op. Men [WILLFLO] fik dem gjort så fine igen. Meget behagelig at snakke med. Overholder aftaler.«
Lise R. · Google-anmeldelse ★★★★★
»Havde mange, lange og dybe ridser i vores vinduer i sommerhuset – de blev fjernet så flot, tak.«
Tim V. · Google-anmeldelse ★★★★★
Spørgsmål
Ofte stillede spørgsmål
Kan alle ridser fjernes?
Fine og de fleste dybe ridser kan fjernes. Dybe ridser tættere på rammen end ca. 7–8 cm kan ikke altid fjernes helt uden risiko for optisk forvrængning. Det fortæller vi ved vurderingen.
Kan svejsegnister fjernes?
Nogle gange, men det afhænger af, hvor dybe hullerne er. Af erfaring anbefaler vi det sjældent.
Bliver glasset forvrænget?
Nej. Vi kontrollerer for optisk forvrængning, og det er dækket af vores egen garanti.
Hvordan ser jeg, om en ridse er dyb?
Kør en negl hen over ridsen. Kan du ikke mærke den, er den fin og kan typisk poleres væk med ceriumoxid. Fanger neglen, er ridsen dybere og skal først slibes ud, før glasset poleres til fuld klarhed.
Kan ridser efter vinduespudsning fjernes?
Ja. I et nybygget hus havde en vinduespudser brugt ståluld ved byggerengøringen, og alle 35 ruder var ridset. Ridserne blev poleret væk med ceriumoxid på 3 dage – for 16.500 kr., hvor nye ruder alene ville have kostet ca. 80.000 kr. uden lift, stillads og montering. Dybere ridser, som kan mærkes med neglen, slibes først ud og poleres derefter. Hver opgave vurderes for sig.
Kan betonrester fjernes uden nye ridser?
Ja. På Aarhus Stadion fjernede vi beton og mineralløb fra ca. 1.230 m² glas. Betonen blev blødgjort med syre og fjernet forsigtigt med en skraber, og til sidst blev alt glas poleret med ceriumoxid.
Kan I polere glas på produktionen?
Ja. Vi arbejder både hos kunden og direkte på produktionsstedet, fx ved ridser fra transportruller under produktionen.
Kan glasset beskyttes efter poleringen?
Ja. Vi tilbyder beskyttende coating på glasset, som vi bl.a. bruger på skibsvinduer.
Hvad koster det?
Prisen afhænger af antal ruder, ridsernes dybde og adgangen til glasset. Vurderingen og tilbuddet er altid gratis.
Kontakt
Få et gratis tilbud
Send os et par billeder af ridserne og en kort beskrivelse – så vender vi tilbage med en vurdering.
Vi svarer inden for 24 timer.
Sådan tager du gode billeder
- Hele ruden med rammen på ét billede.
- Et nærbillede af ridsen, hvor afstanden til rammen kan ses.
- Malertape ved ridsen hjælper kameraet med at fokusere på glasset.
- Lys fra siden – ridser ses bedst i lavt sollys eller med en lommelygte.
- Test med neglen: Mærker du ikke ridsen, er den typisk fin. Fanger neglen, er den dybere.
- Skriv kort, hvor mange ruder det drejer sig om, og hvad der har lavet ridserne.
Eller ring på +45 52 67 33 90 · mandag–fredag 8.00–17.00









