← Glaspolering · Priser · Cases

Spørgsmål · Glaspolering

Ofte stillede spørgsmål om glaspolering

Her har vi samlet svar på de spørgsmål, vi oftest får om polering af ridser i glas – hvad der kan fjernes, hvad det koster, hvor lang tid det tager, og hvordan ruden ser ud bagefter. Finder du ikke dit svar, så send et billede, så vurderer vi det gratis.

Spørgsmål

Ridser og muligheder

Kan alle ridser fjernes?

Fine og de fleste dybe ridser kan fjernes. Dybe ridser tættere på rammen end ca. 7–8 cm kan ikke altid fjernes helt uden risiko for optisk forvrængning. Det fortæller vi ved vurderingen.

Kan svejsegnister fjernes?

Nogle gange, men det afhænger af, hvor dybe hullerne er. Af erfaring anbefaler vi det sjældent.

Bliver glasset forvrænget?

Nej. Vi kontrollerer for optisk forvrængning, og det er dækket af vores egen garanti.

Hvordan ser jeg, om en ridse er dyb?

Kør en negl hen over ridsen. Kan du ikke mærke den, er den fin og kan typisk poleres væk med ceriumoxid. Fanger neglen, er ridsen dybere og skal først slibes ud, før glasset poleres til fuld klarhed.

Kan ridser efter vinduespudsning fjernes?

Ja. I et nybygget hus havde en vinduespudser brugt ståluld ved byggerengøringen, og alle 35 ruder var ridset. Ridserne blev poleret væk med ceriumoxid på 3 dage – for 16.500 kr., hvor nye ruder alene ville have kostet ca. 80.000 kr. uden lift, stillads og montering. Dybere ridser, som kan mærkes med neglen, slibes først ud og poleres derefter. Hver opgave vurderes for sig.

Kan betonrester fjernes uden nye ridser?

Ja. På Aarhus Stadion fjernede vi beton og mineralløb fra ca. 1.230 m² glas. Betonen blev blødgjort med syre og fjernet forsigtigt med en skraber, og til sidst blev alt glas poleret med ceriumoxid.

Kan I polere glas på produktionen?

Ja. Vi arbejder både hos kunden og direkte på produktionsstedet, fx ved ridser fra transportruller under produktionen.

Kan glasset beskyttes efter poleringen?

Ja. Vi tilbyder beskyttende coating på glasset, som vi bl.a. bruger på skibsvinduer.

Kan man fjerne ridser i energiruder og termoruder?

Ja. Vi polerer ridserne væk på energiruder og termoruder, mens ruden sidder i rammen – ruden skal ikke udskiftes, hvis ridserne kan poleres. Vi kan polere de flader, der vender ud mod rummet og mod det fri. Ridser mellem glassene i en forseglet rude kan ikke nås og kan ikke poleres.

Kan man fjerne ridser i vinduer?

Ja. Fine ridser poleres væk med ceriumoxid. Dybere ridser slibes først ud og poleres derefter klart. Dybe ridser meget tæt på rammen kan ikke altid fjernes helt – det fortæller vi, før vi starter. Læs mere om ridser i glas.

Kan I fjerne kalk på vinduer?

Ja. Vi fjerner kalk og andre aflejringer fra vinduesglas og polerer glasset klart. Læs mere om kalk på vinduer.

Kan I fjerne ridser og beton på glasfacader?

Ja. Vi fjerner ridser, beton, mineralløb og kalk fra glasfacader og store glaspartier – på stedet og fra lift, uden at glasset skal skiftes. Læs mere om glasfacader.

Spørgsmål

Pris, tid og resultat

Hvad koster det at polere ridser i glas?

Som standard giver vi en fast pris pr. opgave. Vores timepris er 800 kr. ekskl. moms (1.000 kr. inkl. moms), og den endelige pris afhænger af ridsernes dybde og antal, om de sidder tæt på rammen, rudens størrelse, glastypen og adgangen til glasset. Jo større ruden er, desto mere kan du typisk spare i forhold til at udskifte den. Vurderingen og tilbuddet er altid gratis. Se priser fra vores cases.

Hvor lang tid tager det at reparere min rude?

Det er desværre svært at give et præcist tidsforbrug, da det afhænger af flere faktorer, bl.a. adgangen til ruden, størrelsen på overfladen, ridsens placering og dens dybde. Udbedring af enkelte, simple skader tager fra 0,5 til 2 timer. Udbedring af 1 m² omfattende skader tager, afhængigt af skadernes dybde, fra 3 til 5 timer.

Ser ruden ud som ny efter reparationen?

Ja, efter reparationen har ruden sit oprindelige udseende. Vores udbedring efterlader ingen linseeffekt. Vi ved, hvordan en rude skal behandles, så der ikke opstår optisk forvrængning.

Svækker polering glasset?

Når glaspolering udføres korrekt, påvirker det normalt ikke glassets styrke væsentligt. Ved polering fjerner man en lille mængde materiale fra overfladen for at reducere ridser og gøre glasset pænt og klart igen. Hvor meget der skal poleres, afhænger af ridsernes dybde og glassets type. Dybere ridser kan kræve slibning inden polering, og derfor er det vigtigt at vurdere glasset grundigt, inden arbejdet går i gang. Hos Willflo vurderer vi altid skadens omfang og vælger den bedst egnede metode. Vores mål er at fjerne eller mindske ridserne mest muligt og samtidig passe godt på glasset.

Kontakt

Få et gratis tilbud

Send et billede – få et ærligt svar. Send os et par billeder af ridserne og en kort beskrivelse – så vender vi tilbage med en vurdering og et tilbud.

Vi svarer inden for 24 timer på hverdage.

Sådan tager du gode billeder
  1. Hele ruden med rammen på ét billede.
  2. Et nærbillede af ridsen, hvor afstanden til rammen kan ses.
  3. Malertape ved ridsen hjælper kameraet med at fokusere på glasset.
  4. Lys fra siden – ridser ses bedst i lavt sollys eller med en lommelygte.
  5. Test med neglen: Mærker du ikke ridsen, er den typisk fin. Fanger neglen, er den dybere.
  6. Skriv kort, hvor mange ruder det drejer sig om, og hvad der har lavet ridserne.

Eller ring på +45 52 67 33 90 · mandag–fredag 8.00–17.00